FAQ - ofte stillede spørgsmål og svar om ernæringsdrikke
Hvad er en energirig, mælkebaseret ernæringsdrik?
Disse indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som mennesket har behov for. Drikken kan erstatte måltider helt, og man kan leve af ernæringsdrikkene alene.
Hvad er en saftbaseret ernæringsdrik?
Disse indeholder nogle næringsstoffer, vitaminer og mineraler, men kan kun erstatte måltider delvist.
Hvor mange ernæringsdrikke kan anbefales dagligt?
Det afhænger af det enkelte menneske. Der skal tages hensyn til bl.a. vægt, højde, alder, sygdom, aktivitet og hvor meget almindelig mad der spises.
Har du behov for rådgivning - kontakt os.
Hvornår kan proteinrige ernæringsdrikke anbefales?
Når et menneske har et øget proteinbehov f.eks. i forbindelse med operation, muskel-genopbygning og sårheling.
Hvor mange proteinrige ernæringsdrikke kan anbefales om dagen?
Generelt kan det max. anbefales, at drikke 1 brik á 200 ml pr. dag, med mindre diætisten har beregnet dit behov. Overvej altid om en fuldgyldig drik er mere velegnet. Har du spørgsmål - kontakt os for yderligere rådgivning.
Må diabetikere få ernæringsdrikke?
Småtspisende med utilsigtet vægttab og underernærede personer med diabetes kan have behov for ernæringsterapi. Der fastsættes individuelle mål for ernæringsterapien og medicineringen vurderes med henblik på justering eller start af insulingivning (dosering, type og tidspunkt). Hyppige målinger af blodglukose er derfor en nødvendig del af en ernæringsterapi.
Færdigfremstillede energi- og proteinberigede produkter kan anvendes som tilskud eller evt. erstatning for diabeteskosten. Blodglukose måles ofte og insulin (hurtigt virkende) doseres efter behov. Opfølgende vægtkontrol og evt. justering af behandlingsplan bør ske 1-2 gange ugentligt.
Ref.: Behandlervejledning, Diabetesforeningen. rev.udgave 2001.
Må mennesker med mælkeallergi få ernæringsdrikke?
Har man mælkeallergi reagerer man oftest overfor proteinet i mælk. I de fleste ernæringsdrikke findes der mælkeprotein.
ProvideXtra er baseret på ærteprotein, og kan defor bruges af mennesker med mælkeallergi.
Må mennesker med laktoseintolerance få drikkene?
Ja, de fleste ernæringsdrikke er med meget lavt laktoseindhold.
Hvis man har forhøjet kolesteroltal, må man så indtage ernæringsdrikke?
Ja, den mest anvendte fedtkilde i ernæringsdrikkene er rapsolie, som ikke giver et yderligere forhøjet kolesteroltal.
Hvad er vigtigst i forbindelse med en vægtøgning efter sygdom?
Det mest optimale er, at man indtager energirige, mælkebaserede ernæringsdrikke, således at alle næringstoffer indtages til vægtøgningen.
Hvordan kan man servere ernæringsdrikke?
Altid afkølede eller opvarmede.
Ryst drikkene inden servering.
Gør meget gerne noget ud af serveringen, dvs. hæld drikkene op i et glas, pynt med flødeskum, en skive frugt, eller drys med kakao.
Frys drikken til is.
Hæld drikken op i tallerken som koldskål.
Kontakt kundeservice for bestilling af materiale om serveringstips.
Er ernæringsdrikkene tilsat vitaminer og mineraler?
Ja, alle er berigede med vitaminer og mineraler.
Skal man tage en vitamin tablet, når man får ernæringsdrik?
Får man det daglige ernæringsbehov dækket ved almindelig kost og ernæringsdrikke er det ikke nødvendigt. Ældre som er småtspisende, anbefales det, at der bliver suppleret med en vitamin- og mineraltablet samt tilskud af D-vitamin. Børn, hvis ernæringsbehov ikke dækkes, anbefales det at supplere med en vitamintablet.
Findes der ernæringsdrikke til børn?
Ja, se mere under afsnittet børnedrikke.
Hvor mange ernæringsdrikke kan børn anbefales dagligt?
Det afhænger af det enkelte barns ernæringsmæssige behov. Derudover afhænger det af barnets vægt, højde, alder, sygdom, aktivitet og hvor meget mad der spises.
Kontakt os for yderligere rådgivning.
Er ernæringsdrikkene tilsat sukker?
Ja, men kontakt os for rådgivning.
Hvordan er holdbarheden af den åbnede ernæringsdrik?
Typisk er holdbarheden 24 timer efter åbning.
Opbevar altid den åbnede drik i køleskab.
Kan ernæringsdrikken opvarmes i emballagen i mikroovn?
Nej. Emballagen indeholder folie.