Klinisk ernæring

God ernæring har stor betydning for sundheden.

Under sygdom er kroppens behov meget anderledes, end når man er rask. Kroppens behov for næringsstoffer er øget under sygdom, og derfor har maden stor betydning for, hvor hurtigt man kommer sig efter sygdom.

Mange sygdomme påvirker vores evne til at spise tilstrækkeligt, hvilket får ernæringsmæssige følger - ofte med forværring til følge, så man er syg i længere tid.

Konsekvenserne af den sygdomsbetingede underernæring er mange og betyder, at sygdomsforløbet forlænges. Undervægten kan medføre træthed, dårligt immunforsvar og langsommelig sårheling. Det nedsatte immunforsvar øger risikoen for infektion og komplikationer: 

• Tab af muskelmasse og dermed nedsat muskelkraft og funktionsevne.
• Nedsat funktion af hjerte, lunger og andre organer.
• Manglende livkvalitet, samt apati, svækket hukommelse og depression. 

Mennesker med kræft, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), Parkinsons sygdom, sclerose, apopleksi, demens, kronisk hjerte sygdom, leddegigt, mave-tarm sygdomme, osteoporose(knogleskørhed) vil ofte få vanskeligheder ved at opretholde en god ernæringstilstand og undgå vægttab. De har derfor brug for ernæringsrådgivning og vejledning hos sundhedspersonalet og lægen, således der kan ydes en ekstra indsats for at sikre tilstrækkelig næring (energi, protein, vitaminer og mineraler).

Et godt og enkelt råd er at holde regelmæssigt øje med kropsvægten. Vejning 2 gange om ugen anbefales. 

Når mad og drikke ikke kan indtages i så tilstrækkelige mængder, at kropsvægten kan opretholdes, kan ernæringsdrikke og sondemad tilbydes som erstatning for måltiderne helt eller delvis.

Tal med din læge, kliniske diætist, hjemmesygeplejerske eller konsultationssygeplejerske.